Prenomineringer til Årets Bistro/Brasseri

marts 25, 2009  |  Prenominerede 2009, Spiseguiden

Ferdinand, Århus
Martin Lemvigh har indrettet sit brasserie i cool-elegant citystil med aircon-vinskabe med glasfront der giver inspiration til at bestille netop den vin, der skal matche eksklusiv udførelse af original brasserimad, når denne er bedst. Publikum er en del af interiøret, elegant-casual, fashion-free style. Århus international.

Sletten Kro
Måske Sjællands største gastronomiske nyhed i dette år. formel B  i København har fået en aflægger og  beriget den gastronomiske verden med et brasserikoncept,  der er på meget højt niveau i et endog meget  rimeligt pris/ kvalitetsleje. Her er ikke tvivl om niveauet på råvarer, forarbejdning og servicering.

Mundgott, Aalborg
På en noget vindblæst plads i Aalborg kan ly søges i et velindrettet og atmosfærefyldt nyt brasseri, hvor bl.a. dansk husmandskost holdes i hævd. Danske råvarer behandles med et personligt touch i køkkenet.

Oubæk, Kbhvn
Oubæk slog sit koncept fast med syvtommersøm for et par sæsoner siden. Det er Bistromad, når det er bedst.

Le Sommelier, Kbhvn
Det første egentlige brasserie i København med såvel vinbar som et udsøgt vinsortiment. Maden er kvalitet udført på stjerneniveau. Fransk rustikt landkøkken.

Nimb Brasseri, Kbhvn
Fra dag 1 blev det nye Nimb et tilløbsstykke. Med nærkontakt til arbejdende kokke og med udsigt til Tivoli og med sæson/råvare som basis serveres en kvalitet, der måler sig med de bedste i byen. Pris/kvalitets relation ok.

Vendia Brasseri, Hjørring
Det er  et vendsysselsk initiativ, der må kalde på begejstring. Området har ikke været kendt for netop højgastronomien, men dette brasseri formår at begejstre såvel lokale som udefra kommende gæster.