FEBRUAR måneds Spiseoplevelser
Rejsen til THE NORDIC PRIZE gallafest på Grefsenkollen restaurant med kåring af Årets Restaurant i Norden var planlagt i detaljer med ekstra besøg på Maemo – den mest omtalte restaurant i Norge det seneste halve år – så optakten med en nødevakuering af SAS flyet til Oslo var det dramatiske islæt, der gør besøget sikkert arkiveret på hjernens bagvæg.
Grefsenkollens menu var ledsaget af en række fortræffelige vine, hvoraf kun en enkelt blev fundet malplaceret ved undertegnedes bord. Menuen var fin og dessertafslutningen flot.
Det begyndte altså dramatisk og trin to en flot kåring af Henne Kirkeby Kro som ”Årets restaurant i Norden” til den skuffende aflysning fra Maemos side af næste dags frokost.
Meget uforståeligt at Maemo aflyste i sidste øjeblik og dermed fravalgte muligheden for at demonstrere restaurantens kunnen overfor internordiske jurymedlemmer og topkokke.
I stedet valgte nogle af de tilrejsende at besøge den historisk klassiske Theatercafeen bl.a. kendt for gedigent smørrebrød. Et herligt lokale og rigtig god spiseoplevelse. Endda med personbetjent garderobe!
Månedens øvrige besøg blev helliget danske restauranter i et niveau eller to under eliten.
Vallø Slotskro kan noget og derfor værd at besøge. Når det er fastslået må det imidlertid også frem, de kan bare endnu mere, hvis de beslutter sig for det. Rådet er: Gør det……
No 5 i Svendborg er stuvende fuldt den aften, vi faldt forbi. Vi nød uddrag af menuen bl.a. en meget lækker pighvar fra Bagenkop:
” Et tilbud om pighvar bør man som gæst aldrig lade hånt om. Sammen med søtungen er pighvarren vores fornemste repræsentant for havets rigdomme. Her kom den i 2 versioner, begge velbehandlet og begge i noget så korrekt som i rette temperatur, hvilket absolut ikke er en selvfølge overalt i branchen. Om man foretrækker pighvarren stegt eller dampet er mit svar Ja Tak . Jeg er fløjtende ligeglad, når der som her er tale om ,at der vist fornøden respekt for fisken. Apart dels kartofler dels jordskokker. Derimod stod jeg noget mere undrende over den farvestærke og kompositorisk smukke sidetallerken indeholdende bl.a. løg og et vagtelæg lavet som den sønderjyske specialitet solæg. Jeg mødte en udpræget sødme i bunden af sidetallerkens komponenter, en sødme der angiveligt kom fra mødet mellem selleri og smør.
Lad mig sige det sådan. Jeg spiste med glæde tallerkens indhold, men jeg mener ikke, at den tjente pighvarrens interesser. På den anden side, hvad kan løfte en god pighvar ?? Den er så fuldkommen at ingen bør komme klæder på den. På dette punkt deler den status med Caroline Henderson”
Brdr Price blev besøgt, nu hvor den for guidens besluttede indkøringsperiode, inden test- spisning gennemføres, må siges at være tilendebragt. Det var på alle måder en god aften, Lokalet er simpelthen atmosfærefyldt, serviceringen ung, smilende og venlig og effektiv på den charmerende måde, det åbne, arbejdende køkken er et stort plus, menukortets tilbud fine og vinkortet nydeligt endda med en frisk 2011 hvid på kortet, herligt. Jeg nød Bankekød med kartoffelmos. Det var bevægende. Ikke siden jeg fik den slags mad bragt dagligt af Iwans Cafeteria på Søborg Hovedgade til mit beskedne værelse på Grants Alle 57 i Hellerup i begyndelsen af 1960,erne , har jeg mødt og dermed genspist denne ret . Nostalgisk herligt gensyn.
Bock bistro og vintothek er en ungarsk adresse beliggende lige overfor USA ambassaden på Østerbro. Her er der ungarnske vine, ukendt for de fleste af os, mange af dem med meget høj drikke kvalitet . Menuen indeholdt den ungarnske ”Liebermaj ”, en bønnesuppe samt en leslo med pølser, der trækker tårerne frem —- og det er ikke bare chillien ,der er skyld i det. Fint for mangfoldigheden i det københavnske restaurantmiljø, at Bock er en mulighed.
Andre nyheder
- 16.12.2016 • Danmarks 10 mest indflydelsesrige gastronomiske innovatorer 2007-2016
- 29.11.2016 • Bedst på Sjælland, restaurantdyst 2017
- 04.05.2016 • Arrangementer 2016
- 02.05.2016 • JUBILÆUMS-GALLA på AROS i Wassim Hallal regi den 30 oktober
- 25.03.2016 • SOUSCHEFERNE fra Geranium, Studio, Clou, Kul, Dragsholm Slot,Lieffroy, Bind og Tree-top mødes til nomineringsmiddag
- 19.09.2015 • NYHED: FLOT KOGEBOG netop udkommet : KOKKERIET!