21 august: København er igen blevet beriget med en helt igennem unik kvalitetsrestaurant, hvor Ronny Emborg & Co præsenterer “et sensorisk køkken”. En helt igennem vellykket menu og med sædvanlig topperformance fra Christian Aarøs side. Så kan det vist ikke blive meget bedre!
28 juni: Dagen, hvor 8 toprestauranter mødtes (med nordisk fokus) og serverede hver sin kreation i en 8-retters menu vil blive husket for ikke blot månedens – men forårets største spiseoplevelse:
I retternes rækkefølge cheferne bag dem : Per Hallundbæk (Falsled Kro), Rene Redzepi (Noma), Bo Bech (Paustian v. Bo Bech), Rasmus Kofoed & Søren Ledet (Geranium),Mads Refslund (MR), Thomas Herman (Herman), Thorsten Schmidt (Malling & Schmidt), Jakob de Neergaard (Søllerød Kro) hertil med en sublim gæstebetjening.
Læs mere26 maj: THE PAUL. Denne aften definererede restaurant The Paul sig som restauranten The Paul.
Ikke i de senere år har totaloplevelsen været på det her niveau, som blev oplevet denne tirsdag aften i maj 2009.
Læs mereAdam Aamann har de senere år præsteret at revitalisere smørrebrødet, hvilket har indbragt ham megen fortjent hæder. Nu har han udgivet en bog som hylder frokosten som begreb og giver anvisninger på fremstilling af typiske frokostspiser. Der er smørrebrød i bogen, men det er desværre ikke en rendyrket smørrebrødsbog.
Udgangspunktet for at lave godt smørrebrød ligger naturligvis i den gode leverpostej, det sprødstegte bacon og den revne peberrod for ikke at glemme det sprængte oksebryst eller ribbenstegen, og det kan man så finde opskrifter på i bogen, og så er man mere end halvvejs i processen at lave varieret smørrebrød.
Forsidefotoet er god markedsføring af bogen og af smørrebrødet, men giver desværre et unuanceret billede af indholdet.
Årets høst af grillbøger er nu dukket op – sammen med det gode vejr. 3 er landet på mit bord, alle omhandlende grill-glæder men de er så sandelig meget forskellige i såvel substans, design som målgruppeorientering. Kort og godt, den smukke er der, den syrede og den sunde og så kan målgrupperne selv gebærde sig.
grill af Henrik Boserup vil glæde enhver bogreol, Med sit orange bind er det en meget indbydende bog. Maden der beskrives er af og til et stykke vej fra det man normalt ville klassificere i grill klasen. Jomfruhummersuppe, f eks. Det er her grillede peberfrugter, der retfærdiggør overskriften. Hopperejer er heller ikke lige hverdags grill mad. Bogen henvender sig til den lettere eksperimenterende amatørkok, der vil afprøve sine grænser.
Læs mereRene fra noma er verdens nr. 1 iflg. hans berømte chefkolleger på BEST 50 RESTAURANTS in the WORLD listen 2009, der blev offentliggjort mandag den 20 april i LONDON.
Kort sagt: THE CHEFS CHOICE AWARD 2009 : Rene Redzepi, Noma.
Læs mereCitat fra tvsyd.dk:
24-årige Marco Larsen fra Sønderhav er som den eneste fra Jylland og Fyn blevet indstillet til at blive årets Sommelier – Èn særlig fin slags vintjener.
Se video, hvor Marco Larsen interviewes her.
I arrangementrækken “Gastronomien i Danmark” genskabes Babettes Gæstebud på Hårlev Kro lørdag den 25 april kl 18.00.
Et slow food…dansk arrangement hvor vi genskaber menuen fra Babettes Gæstebud frit efter Karen Blixens bog af samme navn (og filmen af Gabriel Axel, der vandt den første Oscar til Danmark).
Læs mere1 april på toppen af Hotel Royal SAS Radisson: Alberto K. Såvel den meget elegante og kreative menu som vinmenu var af “outstanding” kvalitet. København har ikke været begunstiget af de helt store gastronomiske templer i sit indre, som d engang hvor The Plaza Hotel rummede Søren Gericke og hvor Østerport Hotel havde Erwin Lauterbach bag komfuret ligesom Hotel d’ Angleterre havde Benno Lauridsen / med sin signaturret “Brisselkroketter m madeirasauce”.
Men idag er der et par steder i København med positive takter på det område. Alberto K lever fint op til at være en toprestaurant. Søren Selin har sat sit præg på et tidssvarende og nordisk – elegant udtryk uden at glemt det mediterrane islæt. Og så er udsigten vel Københavns bedste!
Læs mere21 marts på Frederikshøj, hvor der var “Kokketræf ” i forbindelse med præsentation af bogen Gastronomien i Danmark.
Gæstespil ved Jean-Louis Lieffroy (tidl. Falsled kro), Jonna Hald (Terrassen) samt Ulrik Witt (begge tidligere ejere af De 4 Årstider), Palle Enevoldsen (tidligere Le Canard og nu Frederikshøj sammen med køkkenchef Tina Jakobsen), Bo Bech fra Paustian v. Bo Bech samt Wassim Hallal (tidligere Molskroen og WH) serverede signaturretter fra årtierne.
Læs mere