Piaf i Silkeborg var månedens helt store oplevelse. Så fint komponerede retter, så visuelt flot opbyggede retter og så udsøgte råvarer , som lå bag ,er slet ikke hverdagskost. Et par af retterne havde så stor kvalitet iboende, at de omgående kom i overvejelse for indstilling til konkurrencen ÅRETS RETTER. Den aften var menuen i klasse med ** og endda på vej mod **(*) .
Januar bød desværre også på en uventet skuffelse på det gastronomiske felt ikke på det serveringsmæssige eller atmosfæremæssige. Det kan skyldes et ganske overvældende antal gæster, som oversteg køkkenets muligheder for udsøgt finish af retterne. Jeg håber for Nr. Vissing Kro, at det var en såkaldt ”enlig svale”, der som bekendt ingen sommer gør. Værelset og morgenmaden var af høj kvalitet og det sidste indtryk er altid vigtigt.
Læs mereSøllerød Kro serverede en længere perlerække af flotte kreationer i en uhyre elegante versioner. Køkkenet byder på et lettere men ikke desto mindre mere fremragende køkken end tidligere – og det siger ikke så lidt. Hertil er føjet en helt ny dimension i dette efterår : et regulært dessertkok med esserter a la carte – og hvilke kreationer. Jeg kunne umiddelbart indstille flere af dagens retter til at deltage i konkurrencen Årets Retter 2009.
Der var dømt frokost og valget faldt på Saison. I denne tid hvor der er megen ( og tak for det ) fokus på min bog Gastronomien i Danmark , stilles jeg ofte af journalister o a mediefolk spørgsmålet : Hvilken restaurant synes du er den bedste? Det er et spørgsmål, som jeg naturligvis ikke kan give et eentydigt svar på. Der er mange grunde til, at en restaurant er den “bedste” i en given sammenhæng . Forhold som besøgets formål eller hvem er de medspisende spiller ind?
Jeg kender f. eks. mange, der ikke ville nyde et måltid på Mugaritz uagtet restauranten står højt hos mig eller det forhold, at den er placeret som nr. 4 på “50 Best restaurants i the world” listen. Hvis derimod nogen ville spørge mig, “hos hvilken kok/restaurant ville du helst spise dag efter dag , eller uge efter uge gennem de sidste 30 år” vil mit svar uden tøven lyde: Erwin Lauterbach. Også dagens frokost på Saison glædede øje, mund og mave.
Læs mereÅrets kogebog – intet mindre. Her er alle Wassims livretter – men de er tilfældigvis mange andres livrettet også – det er blot udførelsen, hvor vi andre ikke kan følge Wassim. Han er et talent endog noget ud over det fremragende . Teksten er mundret og fængende, inspirationen til at gå i køkkenet får nok et gear – Claes har taget billederne. Enten er det Claes eller også er det Canon, der er unik? Nej det er Claes der skal have æren af de smukke fotos.
Jeg har allerede smagt en del af kompositionerne – og kan nu læse og glæde mig til kommende oplevelser, når Wassim igen får ild i komfuret.
GASTRONOMIEN I DANMARK – det er en bog, hvor jeg har lagt meget hjerteblod Indeholder bl.a. en unik CV afdeling dækkende gastronomiske ildsjæle. Jeg håber meget at I kan lide bogen. Lindhardt & Ringhof er udgiver og pris i boghandel kr. 600,00.
Gastronomiske aftener med bogen som tema
Læs mereÅrets Hæderspriser 2008 fra Den danske Spiseguide (pdf). Priserne blev uddelt ved Gallaaften d. 26. oktober 2008 på Søllerød Kro (pdf).
Gudme Raaschou Spiseguide 2009 er således udkommet for 32. gang. Den bestilles via Books for Cooks. Kr. 180,- fragtfrit leveret i Danmark.
Oktober 26: Gallaaften på Søllerød Kro. Et selskab på 136 gæster nød a la carte kvalitet alle serveringer igennem aftenen. Jan Restorff & team : fremragende servicering, Jakob de Neergaard & team med gæstekokken Rasmus Grønbech leverede også kvalitet på et meget højt niveau.
Oktober 10: Der var dømt Oste borde på restaurant Karoline Amalie, Virklund v. Silkeborg. Tre borde, det ene med overvejende franske oste , det næste med andre nationaliteter incl skandinaviske og det sidste bord reserveret udelukkende gede – og fåreoste. Jeg talte ikke ostene , men der var mindst 150 forskellige. Og alle oste gode “ bekendte ” af Rikke Brockstedt, der ku’ dem på fingrene og som altid serverer Karoline Amalie ostene på deres toppunkt. En uhyre sjælden oplevelse . Naturligvis vandt Karoline Amalien hædersprisen ÅRETS OSTE 2008 i Den danske Spiseguide senere på måneden, en pris der sponsoreres af Arla Foods.
Læs mereEn vinbog om Bourgogne vil vel altid vække interesse hos alle, der sætter pris på det rigtige gode glas vin.
Bourgogne er en fornøjelse at nyde – i de rigtige årgange – og dem er der vel blot omkring 3 af i hvert årti? – og fra producenter med den rette sans for vinens sjæl.
Læs mereSeptember 18: Den bedste spiseoplevelse var på Vendia Gourmet I Hjørring . Ikke alene var de enkelte elementer i menuens mange kreationer velsmagende , men de var udført på et visuelt og teknisk meget højt niveau, som ellers kræver, at man at bestiller bord i København – Århus-området for at finde tilsvarende gennemført kvalitet.
September bød desværre også på en uventet skuffelse, da vi prøvespiste Hotel Postgården i Sorø. En på næsten alle måder trist oplevelse. Tallerkenerne anrettes med et læs af garniturer af middel interesse og derunder. Vin håndtering ukyndig og udvalget frygtelig trist.
Læs mereAugust 16: Geranium. Da denne aftens menu & vinvalg var Restaurantens visitkort i form af deres bidrag til finalerunden i årets nomineringsmddage i anledning af at være blandt de 4 nominerede i Den danske Spiseguides kategori Årets Restaurant 2008, kan jeg ikke give uddybende kommentarer på nuværende tidspunkt, men blot sige, at aftenens oplevelser bekræftede det korrekte i, at guidens redaktion har nomineret Geranium i år.
In English: 


