Månedens spiseoplevelser

JANUAR 2012.

Efter 3 uger med hhv heftig ondt i halsen kombineret med en tandrodsbetændelse konstateret nytårsaftensdag kl 11.00 med samme dags rodspidsbehandling, penicillinkur, bortfald af nytårsfestivitas over flere dage med efterflg konstateret lungebetændelse i svær grad med ny alternativ penicillinkur var søndag den 15 januar endelig dagen, hvor det nye år 2012 begyndte rent gastronomisk……. Og man skal begynde hensigtsmæssigt, derfor var besøget, oplevelsen på Søllerød Kro en værdig afløser for penicillinen.

 

Meget kan man sige om Søllerød Kro – og det er alt sammen positivt. Det er ikke et spørgsmål om at finde positive ord, mere om at finde nye positive ord, så kroens egne  medarbejdere også har nyt at opleve.

 

Der opleves ikke fodfejl sådan en søndag eftermiddag og det er denne usædvanlige sikkerhed på alle trin og niveauer, der gør ”kroen” til et enestående monument i dansk gastronomi i disse år. De der gerne vil læse  om de enkelte retter, som vi fik ,kan jeg henvise til at læse Troelsø’s anmeldelse af stort set samme menu, som han efter sigende fortærede samme søndag aften. Han gav ******. Sådan.

 

Dagen efter magede det sig sådan, at jeg indtog aftensmåltidet på Jan Restorffs tidligere arbejdsplads La Cocotte i Glostrup.

Det var en helt anden klassisisme end Søllerøds, men på sin vis meget tankevækkende.

Historisk set har jeg i tidernes morgen – da stedet hed Esso Motor Hotel – senere Glostrup Parkhotel  – været en særdeles hyppig gæst på adressen, hvilket skyldtes at min daværende arbejdsplads havde hjemme i 2600 postnummerdistriktet.

Naturligvis har meget ændret sig, men alligevel står stedet i dag næsten som skoleeksempel på restaurationsklassisisme. I Barcelona har jeg spist på den private restaurantskoles restaurant(Hofman), hvor elever i køkken og sal viser, hvad de har lært, hvilket i Barcelona har kastet en *Michelin  af sig. Jeg følte mig hensat til en afart af Hofman, en skole for klassiske udførelse. Her er skjorter og ærmeholdere, slips og forklæder i spil, her er klassisk modtagelse, fin borddækning og formel servicering – selv en rullende ostevogn a la tidligere tiders store restauranter i Frankrig. Mangler ikke.  Old school på en go’ måde.

 

I det nordtyske er vore nærmeste store spisesteder beliggende i hhv Glücksburg, 10 km fra Kruså og Wolfsburg 4 t kørsel væk..  I Uge 4 nåede jeg sammen med gode gastronomivenner at spise på både Alter Meierhof og Aqua. Det første sted havde gæstebesøg af Joachim Wissler fra  den ***Michelin VENDOME  der i samarbejde med Dirk Luther, chef på ALTER MEIEWRHOF med **Michelin lod deres kreationer ledsage af fremragende schweiziske og tyske vine, hovedsagelig med de hvide i førerposition.

 

Aqua hvor Sven Elverfeld har kokkehuen skruet godt på hovedet ,røg vi ind i et 12 retters bombardement, der gjorde os godt mætte. Vi oplevede en menu, der kontrapunktisk bestod af den første halvdels kreationer på et endog ekstremt højt niveau for så at tage et trin ned af oplevelsesstigen og sluttede på et rigtigt godt højt niveau, men altså ikke som i første halvleg….Det ville næsten også have været for meget.

Begge steder kan stærkt anbefales, ligesom værelserne de 2 steder hører til i den absolutte tyske elite – og det siger ikke så lidt.

 

Og så var der lige besøget på Manfreds…… i uge 3.

 

Et længe næret ønske gik i opfyldelse, der var plads ……. Og oplevelsen var anderledes og inspirerende og mere tankefuld end oftest . Jeg fik en stor spiseoplevelse ledsaget af vine fra ukendte –for mig  ukendte – producenter serveret uformelt men dog hjerteligt.

Men det allervigtigste: der var respekt om både dette og hint…

 

Jeg skrev bagefter, at det var en oplevelse der viste større glæde og respekt over for råvarer, vine og gæster end tilsvarende oplevet på Manfreds Alter Ego, Le Chateaubriand, som mange  danske gæster ynder at rose højt.

Den ros af Manfreds parisiske  kollega givet af gastronomiske venner er ret så sigende for  en svag, endda måske  grænsende til manglende realitetssans, fordi denne restaurant, der reelt er en bistro – af uransagelige men ikke kvalificerede grunde er placeret som nr 9 på World 50 Best Restaurants listen.

Jeg mener, er det en fortjent placering så bør Manfreds i det mindste have en placering som nr 8 på samme rating.

 

Bent Christensen