November bød på både godt og mindre godt og et par enkelte gedigne kvalitetsoplevelser.

Det gode var at opleve kvaliteten på den nye restaurant MEST i Aalborg, hvor Allan Poulsen havde sat mig stævne for en evalueringssnak omkring kåringen af Årets restaurant 2010. Allan Poulsen havde om nogen vist denne kategori stor  interesse ved personligt at deltage i samtlige nominerede finalerestauranters  afvikling.  Hans passionerede tilgang til forløbet og resultatet berettigede til at følge op på hans ønske om evaluering af  hele forløbet. Godt initiativ. Det møde fandt sted under en frokost på MEST.  En rigtig go oplevelse er denne nye restaurant midt i Aalborg.

En andet fint måltid  fandt sted på Italy & Italy i Ringsted, hvor en herlig fiskesuppe fandt vej til tallerkenen samt  en hjemmelavet tagliolini med pesto.

Italiensk ”alla casa linga” midt på Torvet i en by, hvor den gode smag i øvrigt vanskeligt kan opleves ved bordene.

Den mindre gode var frokosten på Kongebrogaarden. Det er ellers et sted, jeg sætter uhyre pris på at besøge. Hotellet har alle bo-kvaliteter og har periodisk haft et godt køkken. Denne søndag prøvede jeg så smørrebrødet.  Det slog mig endnu engang, hvor skidt stillet man er i Provinsen, når det kommer til det gode danske smørrebrød. Så svært er det jo heller ikke.

Men som et eksempel på den lette vej til en servering af klassisk dansk mad: så længe man bruger en industrimayonnaise frem for at lave den selv ( hvilket max tager 4 minutter ) og  ikke viser smørret fornøden respekt, er der stadig lang vej til  bare en rimelig kvalitets- oplevelse. Hvorfor er industriprodukter som mayonnaise, remoulade og alibisaucer så gangbare. Hvor er den faglige stolthed?

Den faglige stolthed. Den er der derimod for fuldt udtræk på månedens absolut bedste Spiseoplevelse. Hvor overskriften er Æstestisk massage af velsmagens sanser.

Dagen var novembers sidste. Området var Nørrebro. Restauranten Kiin-Kiin.

OG skal jeg slutte med den næstbedste spiseoplevelse i november? ? Ja hvorfor ikke. Det var frokosten i Monaco (Le Louis XV), som på mange punkter kom i nærheden af Søllerød Kros normale performance, dog ikke madmæssigt.