Spiseoplevelser April 2010

Bent Christensen

April måned har budt på 2 oplevelser i SÆRKLASSE plus et par stykker af de gode, hvor jeg især var glad for at opleve at tidligere års kvaliteter hos  Munkebo Kro igen synes at være dagligdag.

Men lad mig begynde lokalt: et besøg på vores hjemadresses nærmeste gode spisested, Brasseri 33 i Køge.  Her har Henrik Ravnemose fået etableret sig med en rigtig god kvalitet på årstidens råvarer tilberedt efter brasseriekøkkenets grundregler.
Normalt er vi, der bor på midt- vest og sydSjælland  med enkelte undtagelser henvist til at spise på steder, der på ærligst vis kan siges at tilbyde et måltid, der nok sikrer overlevelse, men hvor den, der måtte søge en ildsjæl bag komfuret, der går op i mere end netop ”at stille skarpt” på middelmådighedens glæder, har ganske svære vilkår.

Når man så samtidig i Mad & Venner, april 2010, kan læse en klumme skrevet af Tine Scheftelowitz, der forherliger netop de gastronomiske øvelser, som udføres af branchens ignoranter eller slet udviklede amatørkokke på bekostning af de kreative ildsjæle, som ellers er dem, der får det gamle ord om, at når det ”regner på præsten drypper det på degnen” til at give mening, bliver man endnu mere forstemt.

Tilbage til Brasserie 33 i Køge. Gå indenfor i de lavtloftede stuer og det første der får en til at tænke på gastronomisk fryd, er den fine hylde hvorpå der står en mængde herlige koge- og gastronomibøger, lige fra Robuchon over Wassim til Michelin *** og mange andre. Her er The fat Duck og elBulli, The French Laundry og Bouchon ikke ukendte inspiratorer og at udstille den perlerække af bøger må give enhver lyst til også at opleve stedet.  Menuen og vinene. Og de er her, alle de gode  klassiske brasserieretter. Henrik Ravnemose er også særdeles velbevandret i vinens herligheder.

Senere  på måneden oplevede jegThomas Pasfall på Munkebo Kro til at særarrangement. Jeg skal da lige love for at det var den ”gamle” Thomas, der var på banen. I et par år har kvaliteten – om end høj –  så alligevel ikke vist så stabil topklasse som i årene 2002-2006. Jeg tager aftenens oplevelse som et tegn på,  at Thomas Pasfall igen har meldt sig i topform og vil deltage om de gyldne kæders placering fremover. Tak for det.

I London hvor jeg deltog i  ”World 50 Best” kåringen den 26 april – besluttede jeg mig for at genbesøge et kult sted, som jeg senest besøgte i begyndelsen af 1970,erne. Simpson-in the-Strand.

Dengang – erindrer jeg  bl.a. –  episoden, at vi afførte os vore frakker ved garderoben, men hvor min kone venligst men bestemt fik meddelelsen ved sin aflevering : ”Not for the ladies”.
Damerne måtte lade overtøjet hænge over stoleryggen.
Vi fik ”Dover Sole” stegt på ben efterfulgt af den klassiske Roastbeef med originalt engelsk tilbehør, pie og gravy , alt skåret og serveret ved bordet af tjenere i traditionel højklassisk beklædning.
Ren nostalgi.
Det ville jeg genoplive den 27 april kl 12.15.
Der vil nu gå mindst lige så mange år som sidst, inden jeg igen vælger at spise på Simpsons-in-the Strand.

Thomas Keller kom til København et par dage. Inviteret af Claes og undertegnede i anledning af udgivelsen af vor nye bog ”One day at The French Laundry & One day at Per Se”.
Jeg havde spurgt Keld Johnsen, om han ville lave en amerikansk middag med tilhørende vine  på  US EMBASSY’s restaurant The Diplomat.
Han vendte tilbage med den glædelig oplysning, at ambassadøren mrs. Laurie Fulton meget gerne ville byde Thomas Keller og os og vore gæster velkommen ved en reception på dagen.
Det var på mange måder en meget stor begivenhed. Thomas Keller glimrede ved sin veloplagthed og sin interesse for at udveksle synspunkter med alle gæster og ambassadøren var synligt også meget passioneret omkring såvel besøget som vores bog.
Keld Johnsen serverede en smuk menu baseret på de bedst tænkelige amerikanske råvarer fra grillede Virginia scallops  og Maine hummer krebinet over hawaiiansk tuna til North Dakota bison og hertil topvine fra Kistler Winery, Newton, Spottswoode og  Frog’s Leap Winery.
En spiseoplevelse af stor betydning for mig og mine venner tilstede den dag.

Dagen efter kom så ikke alene månedens absolut største spiseoplevelse, men for mig noget endnu større.

Vi sad ved et 3 personers bord i Nomas bedste hjørne og lod René, Torsten, Lau og alle de øvrige aktører sørge for, at vi 3, Chef Keller (der for første gang spiste hos sin tidligere medarbejder på TFL) samt Claes og jeg oplevede det bedste måltid i årtier.
For mit vedkommende kan jeg roligt fastslå, at indtil 29 april 2010 havde mine største spiseoplevelser været, da jeg første gang besøgte elBulli i 1995 og Jens Peter Kolbecks gallamiddag på Christies i Tønder 1993 i anledning af Christie’s kåring som Årets Restaurant hos Den danske Spiseguide.

Men frokosten på Noma den 29 april 2010 tror jeg ikke vil blive overgået  af andre i min resterende levetid.

Det kommer selvfølgelig an på René.