Finalister til Årets Restaurant 2009

juni 30, 2009  |  Finalister 2009

Update: Se vinderen af Årets Restaurant 2009.

Finalisterne i den prestigiøse kategori Årets Restaurant i Danmark 2009 er nu udpeget af redaktionen for Den danske Spiseguide.

For overhovedet at komme i betragtning i denne kategori er det væsentligt for redaktionen at udpege relevante restauranter efter en ganske nøje vurdering af alle tænkelige aspekter omkring oplevelsen at besøge en restaurant. Det er således forudsat, at begrebet restaurant overvejes fra alt der opleves fra den første kontakt ved bordbestillingen over den personlige modtagelse  ved velkomst  til afskeden .  Indretning, bordplacering,  opdækning og bestik, glas og accessories, menu- og div andre sortimentskort , maden, menuen, serviceringen i såvel form som substans , akustik og belysning, evt. musik eller anden atmosfærepåvirkning etc over hele besøgets længde.

Prisfastsættelser er uden for redaktionens vurderingsområde.

Redaktionen gør opmærksom på en enkelt politisk betinget begrænsning, som man har pålagt sig selv, nemlig at en restaurant senest blev kåret Årets Restaurant (altså foregående år)  ikke kommer i betragtning i efterfølgende års nominering.  Som bekendt blev Årets Restaurant 2008 Noma.

Finalister til Årets Restaurant 2009

(opført i alfabetisk navnerækkefølge):

  • Dragsholm Slot, Hørve
  • Geranium, København
  • Herman, København
  • Paustian v Bo Bech, København
  • Søllerød Kro, Holte

Redaktionen ønsker alle tillykke og ser frem til afholdelsen af de 5 finalemiddage, der skal afholdes i perioden medio august – medio september 2009.

Dato, menu, drikke, form, pris etc er 100% i restauranternes eget regi.

Årets Restaurant offentliggøres på en unik Gallaaften, der afholdes den 1 november 2009 kl 17.00 på  Frederikshøj, Århus, hvor Spiseguiden kårer Årets…… i alle kategorier. Restauranter, der er indstillet  i en eller flere kategorier, som Finalist i en af kategorierne  Årets……  inviteres som vor gæst. Yderligere pladser kan  - med forbehold for mellemsalg – bestilles.

Gallaaftenens program:

  • Aperitif & Snacks & Champagne fra kl 17.00 til kl 18.30.
  • Kl 18:45  Bordplacering & derefter Velkomst ved guidens redaktør Bent Christensen.

Menu kreeret af Palle Enevoldsen og Wassim Hallal. Hertil udsøgte vine afsluttende med kaffe & Avec. Vinene er sponsoreret af Bichel Vine, Laudrup Vin & Gastronomi, H.J.Hansen Vin A/S & Tasty Brands ApS, der ligeledes leverer mineralvand Solé Arte.

Under gallaftenens forløb uddeles priser og diplomer til Årets Restaurant 2009, Årets Bo&Spis adresse 2009, Årets Kokkeprofil 2009, Årets Frokostrestaurant 2009, Årets Restaurantchef /Tjener 2009, Årets Brasserie/Bistro/Spisehus 2009, Årets Sommelier 2009, Årets Oste 2009, Årets Vinkort 2009, Årets Aveckort 2009, Årets Dessertoplevelse 2009 samt Årets Særpris.

Arla Foods sponsorerer kategorierne Årets Oste og Årets dessertudvalg.  ”BookforCooks” (www.booksforcooks.dk) sponsorerer Årets Særpris.

Yderligere information om Gallaaften, klik her.

Bent Christensen, bent@bentchristensen.com, 5631 1168.