Boganmeldelse: På Noma får man vin med klumper i

november 6, 2012  |  Boganmeldelser

Spanking har fundet vej i vinlitteraturen. Det opleves i den nye bog af Pontus Elofsson med den spøjse titel: ”På Noma får man vin med klumper i”.

De af os, der har fulgt Pontus gennem årene i den københavnske vinverden, har kunne notere hans vej fra en klassisk vininterreseret  sommelier med hang til især visse italienske producenters vine og over den hvidvinsbølge, Østrig og Tyskland især, der ramte byens sommelierer i 2007,  og som ledte videre frem til vine med en større grad af naturlig fødsel, vinificering og udvikling end tidligere foretrukne.

 

Den rejse har visse sommelierer betrådt på flere af de toneangivende restauranter kendetegnet ved et højt elaboreret køkken. Onde tunger, d v s folk der ikke bekendte sig uforbeholdent til oxyderede, usvovlede og ”meget” naturlige vine, har i en vis udstrækning udtrykt formodning om, at når maden i sig selv var ”out of this world” og indeholdt elementer fra naturen, der tidligere blev anset som ukrudt eller bedst egnet til at demonstrere, at man kan gøre ild ved hjælp af et par grene og en tot mos, så måtte også vine vælges i samme boldgade.

Men, som Niels Lillelund udtrykte det” Man kan jo selv tage svovl med” ,når man går ud.

 

Samme Lillelund udsættes ligesom flere af hans navngivne kolleger i anmelderbranchen for en let til middel spanking for deres  – efter forfatterens mening – uentusiastiske tilgang til al vin af økologisk, biodynamisk herkomst.

 

Pontus har  – efter endt mission – på Noma nu kastet sin energi over atpromovere,  importere og sælge vin af nævnte præferencer til sit oprindelige hjemland Sverige og har meget belejligt nu  også begået denne meget detaljerede og målrettede bog om den aktuelle vinmode i eltiterestauranters verden.

Bogen er en go gave til jul til vinnørden og en go hadegave til uforbeholdne – ikke omvendte – nydere af god traditionel vin med de klassiske dyder herunder barriques og svovling.

 

Nogle nydere af vin finder sig selv imellem de 2 yderligheder, den gruppe får meget lidt glæde af Pontus beskrivelser og derfor lad denne klummeskriver afslutningsvis præcisere sit ønske om,  hvad næste bog i vinlitteraturen kunne  omhandle under devisen : Mangfoldighed er godt i modsætning til fanatisme:  Vine der udvikles rent i aluminiums- eller ståltanke eller beton for den sags skyld uden efterfølgende  træmanipulering, og hvor alkoholprocent ikke nødvendigvis bør ramme så højt en værdi som muligt på bekostning af elegance.

 

På Noma får man vin med klumper i

Pontus Elofsson

216 sider

Lindhardt & Ringhof

pris:299,95

 

Boganmeldelse

Bent Christensen


?>